Specialister i software til dit kasseapparat
Vi har specialiseret os i at udvikle, installere og vedligeholde kundespecifikke løsninger til dit kasseapparat, både inden for software og hardware.
Vores kernekompetencer er applikationsarkitektur og -udvikling, integration, og databasedesign.
Vi stiller desuden med en bred teknisk viden om økonomisystemer, og en nuanceret forståelse for den underliggende økonomiske forretningslogik, blandt andet via Visma- og BI-certificeringer.
Kort om NGG International
NGG International er en ren teknologivirksomhed
med hovedfokus på udvikling af software til dit kasseapparat.
Virksomheden blev etableret i sommeren 2007 og beskæftiger i dag tre medarbejdere.
Markedsfokus
Vi mener at tilførslen af værdi er størst ved installationer med fuld integration og kundespecifik funktionalitet, da det er her arkitekturen i vores kasseapparat for alvor kommer til sin ret. Vi arbejder derfor målrettet med butikker/kæder med flere geografiske placeringer, og med et minimum af 10 kasseterminaler.
Vi har dog også erfaret, at der i mange små butikker findes et lige så stort et behov for at alle systemer arbejder sammen. Vi har derfor fokuseret vores kræfter i denne retning også.
Med lanceringen af vores integrationsmodul til online økonomisystemet e-conomic kan vi nu tilbyde en helstøbt løsning til et kasseapparat, eller flere, til små og mellemstore butikker/kæder, som ikke ønsker et større bagvedliggende ERP-system. Det betyder, at butikker som førhen lå lidt uden for markedsfokus nu kommer i centrum og bliver tilbudt en løsning, som ellers var forbeholdt de større kæder, på et prisniveau, hvor alle kan være med.
Salgskanaler
Alt salg sker i samarbejde med vores ERP-partnere. Til dato har vi indgået salgssamarbejde med Jara IT ApS, NORRIQ A/S, iAdvice ApS, og Guideix A/S, som er ERP-leverandører af henholdsvis C5, NAV, Visma , Guide, og e-conomic. Gennem fælles implementerede løsninger har vi bevist, at vores produkter muliggør en lettilgængelig integration til en bred vifte af ERP-systemer.